Har du søgt om dansk statsborgerskab – og bor du i København? Tilmeld dig grundlovsceremonien d. 25. februar 2020 på Københavns Rådhus.

Så skal du deltage i en grundlovsceremoni for at få tildelt dansk statsborgerskab. Du skal selv tilmelde dig ceremonien. Det gør du ved senest d. 25. januar 2020 at skrive til: grundlov@kk.dk eller med sikker post via dette link. I mailen skal du skrive din mailadresse, dit navn og din postadresse.

Hvem kan deltage i grundlovsceremonien?
For at deltage i grundlovsceremonien kræver det, at:
Du er optaget på en relevant lov om dansk indfødsret. Det aktuelle lovforslag findes her (oversigt med navn og bopæl på ansøgere)
Du er bosat i Københavns Kommune.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan bekræfte, at du opfylder de lovmæssige krav vedr. deltagelse i ceremonien (Københavns Kommune indhenter denne bekræftelse).
Københavns Kommune sender dig en bekræftelse senest en uge før afholdelse af ceremonien. Her vil du få information om det præcise tidspunkt.

Det skal du huske at have med!
Til ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto og den blanket til afgivelse af erklæring, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt til dig. Erklæringen skal først underskrives under ceremonien og må ikke være underskrevet på forhånd. I løbet af ceremonien skal du udveksle håndtryk med en repræsentant fra kommunen og underskrive en erklæring om at overholde grundloven.

Københavns Kommune afholder to grundlovsceremonier om året. En i første halvdel og en i sidste halvdel.

Har du spørgsmål, kan du skrive til Københavns Kommune på mail: grundlov@kk.dk eller ringe til specialkonsulent Morten C.R. Spies på tlf. 23313594.

Læs pressemeddelsen her.