Center for Kræft & Sundhed KøbenhavnKan lyse rum bidrage til rehabilitering af kræftpatienter?

Fredag 14. oktober åbnede Center for Kræft & Sundhed dørene på Nørre Allé 45 i anledning af Kulturnatten. Her er det muligt at få et indblik i, hvordan nyskabende og anderledes arkitektur kan medvirke til at rehabilitere syge mennesker.

Højt til loftet og masser af hygge

Der er tænkt over alle rum på Center for Kræft & Sundhed København. Det første man ser i indgangen er et åbent køkken og en hyggelig café ved siden af, hvor der er nogle, som sidder og læser avisen. Andre drikker kaffe og nogle er trukket mere ind i nogle hyggekroge. Her kan man også finde Marianne Giversen, der fik erklæret brystkræft og er kommet på centret gennem det seneste år. I dag er hun erklæret “rask” på papiret, men der er stadig lang vej.

Center for Kræft & Sundhed København

– Efter et langt sygdomsforløb: Først med kemobehandlinger og derefter operation og strålebehandlinger, så opstår der ofte et rum af tomhed. Der er stadig stor opbakning fra familie, venner, Rigshospitalet og egen læge, men selvom jeg er “rask”, så er jeg ikke frisk. Der er lang vej, før kroppen fungerer igen og bivirkninger fra forskellige behandlinger. Du skal være villig til at give slip på det liv du havde planlagt for at få det liv, der venter dig, siger Marianne Giversen.

Et hårdt år

Marianne Giversen var til forundersøgelse for brystkræft i højre bryst den 28. oktober 2015 på Rigshospitalet og fik den endelige besked 3. november, at hun skulle i behandling ASAP. Den 13. november 2015 påbegynder Marianne Giversen sin kemobehandling, og hun gennemgår operation og i dag har afsluttet 25 strålebehandlinger. Hun er i dag taknemlig for, at hun nu kan komme på Center for Kræft & Sundhed.

– Der er en afslappede atmosfære på sundhedscentret med spændende kunst på væggene og en følelse af hjemlig hygge. Her er langt fra “institutionsagtigt”. Medarbejderne er empatiske og dygtige medarbejdere, og stedet giver dig muligheden for at møde andre mennesker, der også kæmper. Til trods for de triste omstændighederne emmer centret dog  af positiv energi. Der er ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, og når livet giver dig 100 grunde til at græde – så vis livet at du har 1.000 grunde til at smile, siger Marianne Giversen.

Foto: Camilla Lee
Foto: Camilla Lee

Som mange af sundhedscentrets øvrige kursister, så nyder Marianne Giversen lysindfaldet og at se på skyerne gennem loftsvinduerne, når hun går til fysisk træning, der er særlig rettet kvinder, der skal i gang efter brystkræft.

– Det har været et hårdt år, hvor der er sket meget med kroppen – for eksempel har jeg meget af tiden ikke haft hår på hovedet. I dag kommer der kun gråt ud, og det skal jeg også lige vænne mig til, siger Marianne Giveren med et grin.

Visioner bag sundhedscentrets arkitektur

Center for Kræft og Sundhed København står med sine aluminiumsfacader som en lysende kontrast til de røde murstensbyggerier, der dominerer gadebilledet. Formgivningen skiller sig også ud fra de traditionelle Nørrebro karréer. I stedet for en stor bygning består centret af en række små sammenhængende huse, som er bundet sammen af et stort skulpturelt tag. Hvert hus ligner prototypen på et hus. Bygningen er derved både noget letgenkendeligt og noget helt nyt. Centerchef Jette Vibe-Petersen og speciallæge i intern medicin har været med fra starten, før sundhedscentret blev en realitet.

Center for Kræft & Sundhed

– Vi var i alt fem medarbejdere, der startede ud for ti år siden i en lejlighed i Ryesgade. I dag er vi 34 medarbejdere, og jeg kunne ikke have fået et bedre hus. Bortset fra, at omklædningsrummene nok blev byggede for små, så er jeg meget tilfreds med stedet, siger centerchef Jette Vibe-Petersen.

Center for Kræft & Sundhed København er opført fra juli 2010 til august 2011 og indviet oktober 2011. Centret er opbygget som en række af små huse bundet sammen af et stort skulpturelt tag. Huset er opført af Københavns Kommune og tegnet af Nord Architects, oplyser sundhedscentret på sin hjemmeside.

Nord Architects har arbejdet tæt sammen med både medarbejdere og brugere af centret for på den måde at få skabt det helt rigtige hus til de forskellige borgere: Unge og ældre, meget syge og næsten raske. I huset er der plads til såvel individuelle aktiviteter som til at tage del i fællesskabet, og der er også rammer for både fysisk aktivitet og meditation. Du kan se flere billeder fra byggeprocessen her.

Center for Kræft & Sundhed

Hvilke aktiviteter kan du gå til?

Center for Kræft & Sundhed København er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse og tilbyder mange aktiviteter, som kan være en hjælp og støtte i tiden under og efter behandling for en kræftsygdom.

Aktiviteterne er blandt andet foredrag, fysisk aktivitet, kostvejledning, afklarende samtaler med profesionelle rådgivere, grupper for borgere med kræft, pårørende og efterladte og undervisning. En del af Center For Kræft & Sundhed Københavns aktiviteter bliver også vist i kalenderen.

Center for Kræft & Sundhed

Ny rapport fra Syddansk Universitet viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger for brystkræft over fem år lyder på i alt 1,27 milliarder kroner. Det er den anden dyreste kræftform. Rapporten kan findes her.

 

Del på sociale medier