Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Jagger udvider og åbner på Nørrebro

november 18 11:00

Nørrebro, Jagger, fast food
Nørrebro, Jagger, fast food
Foto: Simon Lau

Nørrebroerne kan nu se frem til fastfood af høj kvalitet, når Jagger slår dørene op på Nørrebrogade 114.

Siden 2016 har københavnske Jagger haft stor succes med sit kvalitets-fastfood-koncept. Først med en restaurant på Istedgade og efterfølgende med filialer på Amagerbrogade og Falkoner Allé.

Nu er Jagger klar til at udvide fastfood-kæden med en splinterny restaurant ved Nørrebro Runddel.

Rasmus Oubæk, co-founder af Jagger siger: “Nørrebro er en stor bydel med kæmpestort potentiale, og vi tror på, at der her er plads til moderne fastfood-udgaver af fried chicken, hotdogs og burgere. Vores grundtanke er, at vi med en ekstrainvestering i tilberedningen og råvarerne kan skabe en restaurant, hvor kvaliteten er høj, men hvor prisen stadigvæk er lav – også som take-away-koncept.”

Hos Jagger på Nørrebro bliver der plads til 70 spisende gæster alle ugens dage mellem kl. 11-22, og som noget helt nyt kan gæsterne nu også bestille en iskold fadøl.

“Det her bliver vores restaurant nummer fire, og vi bliver ved med at udvikle Jagger-konceptet. Vi har investeret i vores egen burgerbollefabrik, og menukortet opdateres løbende med fastfood produceret af friske råvare og et ordentligt håndværk. Og allerede nu kan vi sige, at der flere restauranter på vej,” siger Christian Brandt, co-founder af Jagger.

 

Detaljer

Dato:
november 18
Tidspunkt:
11:00

Sted

Jagger Fast Food Nørrebri
Nørrebrogade 114
København N, 2200 Danmark
+ Google Map
Hjemmeside:
http://jagger.dk/jagger-fastfood-info/