Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Årets sidste loppemarked i Ravnsborggade på Nørrebro

november 19 10:00 - 16:00

loppefund, Nørrebro
loppefund, Nørrebro
Foto: Lille Ingerslev, Ved Ingerslev Antik

Traditionen tro, så afsluttes årets række af de populære loppemarkeder i kvarteret omkring Ravnsborggade sidst på efteråret. Og som altid er kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier klar til at byde velkommen til en hyggelig dag. Nu banker december og dermed julen snart på døren og hvorfor så ikke lige se, om årets julegaver kan findes her – helt specielle og unikke julegaver!

Loppemarkedet i Ravnsborggade
Man bør virkelig unde sig selv at kigge forbi det altid velbesøgte loppemarked på Nørrebro. For stemningen er altid i top, når kvarteret afholder de populære og traditionsrige loppemarkeder, som fire gange om året er et fast indslag i bydelen. Og det sidste loppemarked bærer præg af julen, der nærmer sig med hastige skridt. Der er et væld af muligheder for at gøre unikke fund – måske julegaven til personen der har “alt” – blandt kunsthåndværk, design, møbler og masser af andre retro-ting og antikke varer. Og så kan man jo nyde en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige fortovscafeer og nyde udsigten til søerne.

Antikhandlere og meget andet
Gennem mange år har Ravnsborggade-kvarteret tæt ved søerne på Nørrebro været kendt for sine mange antikhandlere, der har sat deres markante præg på området. Disse antikhandlere har sammen med de hyggeligste cafeer, spændende gallerier og designbutikker været med til at skabe en af byens bedste og særligt inspirerende shoppinggader.

Så kom og vær med den 19. november til årets sidste, store loppemarked i Ravnsborggade.

Vel mødt til en hyggelig dag.

Detaljer

Dato:
november 19
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

Loppemarkedet i Ravnsborgade
Ravnsborggade
København N, 2200 Danmark
+ Google Map