Af Kim Jensen

Januar – og vejret var vel, som man kunne forvente. Lige over plus og solen gemte sig bag et tungt lag dis. En på alle måder helt almindelig hverdag med travle københavnere, der farvede gadebilledet med en meget bred palet. Fælledvej var moderat befærdet tidligt på eftermiddagen, inden pendler-rushet med sikkerhed om få timer ville omdanne gaden til en myretue af trafikanter – bløde, som hårde. Kort fortalt – en gennemsnitlig onsdag, lige indtil jeg åbnede døren og trådte over tærsklen til nummer 6. For de tilfældigt forbipasserende en ejendomsmæglerbutik. For de stedkendte lig med danbolig.

Danbolig har haft samme lokation i 20 år, så måske netop derfor skiller den sig ikke længere nævneværdigt ud. Logofarverne hvid, grøn og rød blender på det nærmeste ind i by-collagen. Tyve år på en gade, der har set lidt af hvert igennem tiden, vidner dog om en vilje og lyst til, at ville være lige præcis dér. Midt i folks bevidsthed om et Nørrebro, der aldrig rigtig bliver stueren. Indenfor blev jeg straks mødt af imødekommende smil og faste håndtryk. Jannie Leiton og Kian Janus Jensen gav mig med det samme indtrykket af, at dette ville blive en god snak. For det var derfor at denne signatur var dukket op. Til en snak om deres passion for netop Nørrebro. Ikke kun som mæglere, men som mennesker, i det arealmæssigt mindste af de københavnske brokvarterer. Brugere og borgere på et Nørrebro, jeg sidenhen fandt ud af, kan gå i blodet.

Hvorfor Nørrebro?
Egentlig et banalt spørgsmål, men så alligevel ikke. Kian uddyber: ”Det var bestemt ikke tilfældighedernes spil, at det blev Nørrebro. Jeg havde tidligere været her i to år og efter en kort tre månedersperiode på Frederiksberg, vendte jeg tilbage, da jeg fik ”hjemve”. Jeg savnede ganske enkelt Nørrebro.”

Jannie replicerer: ”For mig var det egentlig enkelt. Jeg bor på Nørrebro og ser mig selv som en del af bybilledet. Forskelligheden i befolkningen og den gensidige respekt er med til at gøre Nørrebro til noget helt specielt. Man kan relatere til beboerne. Alle taler med alle. Jeg går tur hver eneste aften og jeg føler mig hjemme her. Man passer på hinanden.”

Kian: ”Det er mit indtryk, at folk værner om den status Nørrebro har fået. Man bliver sgu lidt stolt af at være en del af Nørrebro. Nørrebro er fulgt med udviklingen og de nye trends, men uden at gå på kompromis og give afkald på den specielle ånd. Der er stadig den lille købmand, shawarmabaren og de små specialbutikker.”

Diversitet og viben
Der er så stor forskellighed i befolkningssammensætningen i 22 N, at det ikke giver mening at tale om en egentlig beboerkarakteristik. Men samtidig er det en af de helt store charmer ved arbejdet, fortæller teamet fra danbolig samstemmende. ”I andre dele af København er det meget udbredt, at folk spørger til nabosammensætningen i en opgang, men på Nørrebro er det så forskelligt, at du egentlig ikke kan kalde noget for typisk.”

Størrelse er ikke alt
Bydelen oplever en støt stigende kurve, både hvad angår priser på lejligheder og efterspørgsel. Tæt på studiemiljøet, centrum og i cykelafstand til det meste. Dette er medvirkende årsager til, at Nørrebro blandt unge, studerende og deres forældre er blevet comme il faut. Lejlighederne er stadig gennemsnitlig mindre end i resten af København, men netop det faktum er ifølge Jannie medvirkende til det pulserende og mangfoldige leben, der udspiller sig – lige fra gadeplan over cafélivet til den myriade af forskelligartede butikker, der er med til at gøre Nørrebro til noget ganske særligt. ”Der kan være en ejendom, hvor taglejligheden er bygget om af en ung arkitekt, og i stuen har du en, der har boet der i 20-25 år og på anden en børnefamilie. Det er så forskelligt. ”

Jannie uddyber: ”Jeg nyder, at gå rundt på Nørrebro. Foråret på Blågårds Plads er helt fantastisk med udendørsscenen, og er der ikke plads ved nogen af bordene, sætter man sig bare langs pladsen. En af mine personlige favoritter er en tur ned af Ravnsborggade med en frokost på Gavlen og vinterdagene ved søerne er også godt – det er der faktisk over det hele. Netop fordi lejlighederne generelt er ret små på Nørrebro gør, at man mødes ude til en kaffe, og derfor bliver det en naturlig del af den måde, man er sammen på, også fordi mulighederne er så gode på Nørrebro.”

Kian falder ind ”Når vi bliver kontaktet telefonisk eller skal vise en lejlighed frem til en førstegangskøber, ved vi godt, at kunden ofte synes, at lejligheden umiddelbart er for lille. Folk kommer ind til byen fra huse, hvor deres kælder oftest er større, end den lejlighed vi skal ned at se. Vi kan starte på en af Danmarks dyreste adresser, Ahornsgade. Det åbner så mulighed for at fremvise en toværelses på Ægirsgade, og runde det af med en tredje mulighed på Ole Jørgensens Gade med nyt badeværelse. Så har vi set nogle forskellige muligheder, og kunden ender ofte med at finde ud af, at det måske ikke er så vigtigt med beliggenheden, fordi Nørrebro ikke er større, end at du kan cykle rundt på et kvarter, og at hvert et lille ”område i området” har noget særligt at byde ind med.”

Nørrebro hideouts
Enhver bydel i en storby har et bredt udbud af muligheder og tilbud for at slå et par timer ihjel sammen med venner og familie. Dit Nørrebro er selvfølgelig interesseret i at høre om de steder, som Jannie og Kian selv frekventerer. Kian: ”Lige uden for døren her har du Skt. Hans torv, og drejer du til højre, har du Ravnsborggade, og forsætter du så over Nørrebrogade, har du Blågårdsgade. Alle tre gader, hvor der foregår noget, og som de fleste kender eller har hørt om. Stefansgade-kvarteret har gang i noget og er blevet meget populært, men også Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Banana Park er steder, hvor der sker spændende ting. Skulle jeg vælge en personlig favorit, som måske er mere overset, så er Sommerjazz på Balders Plads, hvor der også er en legeplads til børnene, et godt bud. Folk kender godt til Balders Plads, men stemningen skal opleves.”

Nørrebro Hvem og Når?
Alle kender det – dét sted, der på en eller anden forunderlig måde er en konstant, der minder én om forgangne tider, glade stunder eller gamle venner. Du bliver hver gang trukket tilbage til dengang, når du passerer byskiltet, kirkemuren eller en bestemt gade. Din personlige scanner aktiveres automatisk på dette tidspunkt og præindstillede billeder om de forventelige butiksfacader, arkitektur eller landemærker sender signalet – nu er jeg her! Således også med Kian. ”Det første jeg tænker på, når jeg krydser Dronning Louises Bro, er cyklerne. De er over alt. Samtidig er Nørrebro også et sted, hvor du kan stå og have lige langt til en Michelin-restaurant og en shawarmabar.”

Nørrebro i blodet
Slutteligt falder spørgsmålet helt naturligt, og det får følgende historie med fra Jannie. ”Jeg tror, at man er villig til at gå på kompromis med mange ting for at blive her. For en måneds tid siden, var jeg ude at kreditvurdere en lejlighed med en familie på 5, der boede på 59 kvadratmeter og de havde ingen intentioner om at flytte derfra – bestemt ikke.

Kian falder ind: ”Jeg var for et stykke tid siden ude at vurdere en lejlighed i Tophouse med tennisbane og swimmingpool og det hele. Det var hos en ældre kvinde, der havde boet i etværelses på et par og tredive kvadratmeter i 25 år. Og jeg spurgte hende, om hun så var færdig med byen? Men nej, det var hun bestemt ikke. Hun havde bare fundet sig en kæreste i ejendommen, og nu skulle de flytte sammen i en lidt større etværelseslejlighed på 50 kvadratmeter.”

Kærlighed er der nok af på Nørrebro og det særlige tilhørsforhold blomstrer også hos Kian: ”Jeg var sammen med nogle gode bekendte, der også er ejendomsmæglere. De spurgte mig, hvornår jeg skulle udenfor Nørrebro, denne meget lille bydel med et meget konkurrencebetonet område. Men det er bare svært, man kan ikke lade være med at vise ens yndlingsejendomme, og de små sjove historie kan man ikke slippe. Nørrebro er bare dig. Jeg er bare Kian, ejendomsmægler på Nørrebro. Og jeg kan sagtens forstå de her familier. Det er i yderste instans, at man flytter herfra, du skal virkelig ikke have mere plads – næsten.”

En god time var blevet brugt. Kaffen var drukket og jeg snuppede en karamel på vej ud af danbolig. Beriget med nye mentale briller, stod jeg atter lige midt i sagens kerne, og kun den tiltagende trafik vidnede om, at jeg havde været væk. Nørrebro – en lille by i byen, åbenbaret for mig af to mennesker, der brænder for bydelen.