Uge 7 nærmer sig endnu engang

Julen og nytåret sled på hævekortet og udsalget gjorde sit, men ungerne er hjemme en hel uge og noget skal der jo ske. What to do?   Alt koster jo? OG dog – der er muligheder for ferieaktiviteter, uden at belaste budgettet yderligere her og nu. Læs roligt videre. På langt de fleste museer er der GRATIS entre, hvis børnene er under 18 og i forbindelse med vinterferien ydermere ofte særtiltag for børnefamilier. Så pump cyklerne, smør madpakken og besøg blandt andet Tøjhusmuseet. Klæd dig ud som en søofficer under Englandskrigen. Oplev flygtninges farlige vej til Danmark i den nye udstilling – På Flugt. Du kan også gå ind i Camp Bastion i Afghanistan og høre de udstationerede soldaters egne beretninger om livet som udsendt. Mulighederne er mange – og så kan man sagtens have den varme kakao med i rygsækken!

Læs mere her: http://natmus.dk/museerne/

Foto: natmus.dk